Danske jagtformer

Jagt med stående hund.

Min personlige erfaring med jagt med for stående hund, relatere sig til mit første køb af en ruhåret hønsehund, Huberts Don, en prægtig hanhund som i løbet af kun 2 år, opnåede at placere sig i vinderklassen, samt opnå 1 st. præmie i vand og slæb, hvilket kvalificerede den til at deltage i brugsprøven.

Desværre opnåede Don ikke at komme for fugl, og blev derfor ikke præmieret, men jeg fik en del erfaring med jagt for stående hund, og kan kun anbefale denne jagtform for interesserede jægere, der har den fornødne tid til at dressere en hund til denne jagtform.

For at opnå præmiering skal man kunne dirigere sin hund i store buer, fra side til side, over en roe – kartoffel eller stubmark, uden kovending ( sløjfe ) og hvor hunden arbejder med god fart og stil ( høj hovedføring ), for at afsøge marken for fuglevildt.

Ved kontakt med agerhøne eller fasan, skal hunden trække an og sætte fuglene i en god fast stand.

Ved førerens kommando skal hunden rejse villigt og forholde sig i ro, under opflugt og skud.

Herefter skal der apporteres villigt på kommando.

Bemærk hunden skal være hare-ren, hvilket betyder at hunden ikke må løbe efter harer der måtte rejse under afsøgningen.

Trampejagt efter hare.

Ordet trampejagt er egentligt forkert, for når det drejer sig om at skyde harer, for eksempel på en græsmark, så gælder det om at gå stille og roligt og ind imellem at stå helt stille for at forvirre haren til at tro man (faren) er væk.

Når så haren rejser og løber fra lejet, opnås ofte en god chance for skud, som bør udnyttes, ved at sigte på harens lys (ørene), som udmunder i at haren ruller i skuddet, idet den træffes i nakken.

Anstandsjagt

Der findes vel ikke bedre jagtform end anstandsjagt, hvad så enten det drejer sig om jagt på ænder i en mose, eller duer ved en afhøstet ærte eller rapsmark.

Her kommer man virkelig ind på kernen i jagten, når man fra sit skjul, har mulighed for at studere naturens små undere fra første parket.

Trykjagt

Trykjagt er jagt for den absolut erfarne jæger.

Her skal man virkelig kende sit terræn og den vildt art man jager.

Personligt har jeg haft en del positive oplevelser med at invitere en god ven med på mit terræn.

Og når det lykkes at drive en gammel ræv, eller et rådyr frem til en situation, så har man virkelig noget at mindes mange år frem i tiden.

Forstyrrelses jagt – Bevægelses jagt

En ny jagtform – oprindeligt vist fra Tyskland – bruges til jagt med riffel efter klovbærende vildt – oftest kronvildt, men også meget anvendt efter vildsvin.

Har på nuværende kun prøvet det et par gange – men en absolut effektiv og samtidig selektiv jagtform.

Skytterne sættes på post på strategisk udvalgte pladser rundt om i terrænet og en enkelt eller flere hundefolk går stille og roligt rundt i terrænet og forstyrrer på denne måde vildtet.

Fordelen er at vildtet kommer for skytten i et helt anderledes roligt tempo end ved almindelig drivjagt, hvilket giver bedre mulighed for selektiv afskydning..