Jagthornsblæsning

FPless1

Jagthornets anvendelse

 

For at give en god oplevelse på en jagtdag, i selskab med andre brave jægere, hører en række traditionsbundne ritualer.

Nogle kan vi ikke være foruden, andre er blot af selskabelig karakter.

 

En af disse traditioner blandt jægerne er jagthornsblæsning.

noder1

Om morgenen inden parolen, kan der blæses Jagtvelkomst, Das hohe wecken, eller Begrüssung.

 

Efter parolen kan der blæses Halali, eller Jagt begynd.

 

Ved hver såts begyndelse blæser jeg normalt Fremad, og ved såtens afslutning Jægerråb.

 

Inden frokosten blæses naturligvis Frokostsignalet, og efter frokosten kan der blæses Opbrud til jagt.

 

Efter jagten når jægerne, forhåbentlig mætte af dagens begivenheder, samles om vildtparaden, blæses der over det nedlagte vildt.

Her anvendes signaler som Rævens død, Harens død, Fasanen, Råvildt og Sneppens død.

 

Er man så heldig at der er en jæger der skyder sin første sneppe, kan spilles Vi Gratulerer.

Horn2

Dagen afsluttes efter jagtherren har takket af med Jagt forbi og evt. På Gensyn.

 

Signalerne spilles på henholdsvis Fürst-Pless horn eller Parforce horn.