Mine jagthunde
Labrador retriever
Min første egentlige jagthund, var en sort labrador retriever, ved navn PUK, senere fik jeg en gul labrador MANSE, begge et par uvurderlige apportører.
Blandt andet husker jeg en andejagt med min svoger, hvor vi anskød en gråand ca. en halv time inden lukketid, Manse blev sendt ud i mosen for at apportere anden, og jeg husker, vi ventede længe på at hunden skulle komme tilbage.
Efter at have ventet i ca. en time, besluttede vi at gå til bilen, som stod ca. 300 mtr. fra mosen.
Da vi begge er kommet i bilen, og jeg starter bilen og tænder forlygterne, kan vi se Manse komme med den endnu levende gråand i munden.
Men ingen træer gror som sagt ind i himlen, og jeg må erkende engang, jeg sendte ham ind efter en anskudt ræv i en klitplantage i Vestjylland, kom han tilbage uden ræv. Jeg forklarede selvfølgelig for det øvrige selskab, at jeg var sikker på ræven ikke var skudt, hvorefter en anden hundefører kunne fortælle at han ellers havde oplevet Manse stå og snuse til den døde ræv, uden at ville apportere.
Tysk langhåret
hønsehund
Min første tyske hønsehund, var langhåren PAW, en dejlig jagthund, som desværre havde for meget puddel i sine gener, hvilket gav en ulden pels.
Langhåret er en eminent hund til hårvildt, men desværre var Paw lidt hård i munden, hvilket betød at mange af de duer og fasaner, han afleverede, og var gjort mere eller mindre grydeklare inden jeg overtog dem.
Tysk ruhåret
hønsehund
I stedet faldt valget næste gang på ruhåren Huberts Don, denne gang ønskede jeg ikke at komme til et kuld hvalpe, og ikke formå at sige nej tak, derfor kontaktede jeg i god tid en erfaren hundefører og spurgte om han ville udvælge en hvalp til mig.
Bedre jagthund tror jeg aldrig jeg opnår at opdrage.
Dons
karriere blev desværre alt for kort – kun 6 år gammel døde han af tarmslyng –
på grund af tørfoder indtaget om morgenen inden en jagtdag.
Tysk korthåret
hønsehund
Korthåren Sheik er den hund jeg arbejder med i dag, det var lidt af et tilfælde jeg fandt ham, afmagret og frustreret stod han, hos den lokale hundepension, sendt til aflivning af politiet som havde optaget ham på en strejfe tur.
Til alt held opdagede jeg at Sheik var øre tatoveret, og har siden fundet ud af, at hunden er af særdeles god afstamning.
Sheik har i de 3 jagtsæsoner jeg har arbejdet med ham, givet mig utrolig mange spændende situationer, især har han en utrolig evne til at nagle især gamle fasankokke. – Desværre går han lidt for langt med især ræv og råvildt.
Ruhåret gravhund
Gravhunden Max var et kært familiemedlem, der i sine eleve leveår, gav os megen sjov i hjemmet og som var en rigtig lille energibombe når vi var på jagt, hvad enten det var på drivjagt eller gravjagt.
Han havde desværre den uvane at når der ikke var ræv i graven, kunne han finde på at sætte sig til at vente på at ræven skulle komme hjem, hvilket ofte betød at man måtte vente i timevis på at Max opgav sit forehavende.
Til gengæld hvis der var ræv, kunne man være sikker på at der ikke gik mange minutter før Max havde sat Mikkel på porten.
Tysk ruhåret hønsehund II
Så prøver vi igen denne gang med Teis – en stor stærk ruhår med mod på livet – bliver sjov at se hvad han udvikler sig til.