Skovsneppe

(Scolopax rusticola)

INFO om

Jagt, biologi og traditioner

I Danmark er skovsneppe én af vore største naturmæssige succeshistorier, og arten har været i fremgang gennem hele 1900-tallet fra nogle få par til en landsbestand på op imod 2.000 ynglepar.

Hunnen placerer sin rede på jorden og lægger heri 4 æg, der ruges i 22 dage.

Sneppen bliver sjældent over 15 år gammel og vægten kan variere meget fra 240 til 420 gram.

Størrelsen fra 33 – 35 cm Vingefang 55 –65 cm.

Næbbet er 7 – 8 cm langt og der har været talt meget om en særlig kortnæbbet art som man tidligere mente ynglede længere mod nord hvorfor næbbet skulle være kortere og kraftigere, dette er dog aldrig blevet bevist om man må vel antage at der kan forekomme genetiske afvigelser ligesom der af og til forekommer lyse skovsnepper.

Skovsneppens øjne er placeret langt tilbage på hovedet hvilket gør sneppen i stand til at se lige godt bagud som fremad, hvilket må være en fordel når sneppen fouragere om natten, hvor uglen er sneppens naturlige fjende, måske netop derfor snepper ofte undviger bag stammer og buske, når jægeren kaster bøssen til kinden.

Skovsneppen er et attrået jagtbytte, hvorfor det ædle stykke vildt lægges først på paraden evt. på halsen eller opsatsen af råbukken.

Der blæses sneppens død på jagthornet, som en tak for en god oplevelse, og skulle man være så heldig at skyde sin første sneppe, er der tradition for at man kysser fuglen og helt efter bogen, kysses fuglen i anus,

mens jagtherren holder fuglen for skytten, som herefter får overrakt sneppen. Sneppen tilfalder normalt skytten.

Skovsneppen omgæres af megen mystik og ammestuehistorier, til tider nærmer sneppen sig status som fabeldyr.

Men mon ikke det meste beror på sneppens levevis, det at sneppen fouragere om natten og trækker i skumringen, samt det forhold at sneppen er utroligt godt camoufleret i farver der matcher en hver skovbund eller eng og mose og så dens særlige evne til at flyve lydløst – kun høres et klappende vingeslag når sneppen starter fra skovbunden.

Et af de mere omdiskuterede emner er hvorvidt det er muligt for sneppen at flytte sine unger fra en plads til en anden, ved at bære ungerne en efter en, på fødderne, mens den flyver gennem skoven.

Jeg skal ikke påstå hverken om det er muligt eller ej, men har læst en del beretninger om øjenvidner der skulle have overværet at sneppen fløj af sted med en unge på fødderne.

Også i udlandet er historien kendt, som på dette billede fra en fransk hjemmeside om skovsneppen, så måske er der mere mellem himmel og jord, end vi jægere forstår.