Steen Steensen Blicher skrev om skovsneppen

” uddrag ”

”

Men det er ikke derfor at Sneppen saa ivrigen efterstræbes; dens lækkre Kjød, kort, fint og af en eiendommelig pirrende Velsmag, og dens endnu lifligere Indvolde, gjør den til en Gjenstand for enhver Vellevners Kjæreste Ønsker. Synderligt nok, er dens Tarmehinder saa tynde, at de under Stegningen ganske forsvinde, og Man seer kun indholden, der er en blødagtig bruun Masse. I Tydskland udtages denne og smøres paa ristede Simlestykker. Dette nydes før Stegen selv, som ”Imbisz” , under Kjælenavnet ” Semelschnäpfendreck,” eller ” Schnepfensemelschnit.”

Ogsaa Hjernen er nydelig, og kan spises paa samme Maade. ”

”

For en fast Hund kommer Man den derfor temmelig nær, og naar Man vil give sig Tid og see nøie derhen, hvor Hundens Øine stirre, vil Man mangen Gang Kige den i Sædet. Hertil hører dog nogen Øvelse, ligesom med at kige Harer; og da maa lægges Mærke til: at Sneppen sidder med Hovedet tæt ned til Skuldrene og Næbet horizontalt udstrakt. Dette Sidste, der seer ud som en lille Pind, maa altsaa først udspeides, og naar det er fundet, finder Man snart ved én af Enderne til sin store Glæde den hele Fugl. Ogsaa kan den stundom opdages fra Halen af, der viser sig som forhen er omtalt. I stærke Tykninger, eller hvor Fuglen har saadanne lige foran sig, og Skud i Flugten følgelig vil falde saare misligt, skal Man være glad ved at kunne annamme den paa Jorden. ”